Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
ei naturens er, men kunstig skabt», og vil til den
ende indgaa et slags frit kjærligheds-forhold til
Svanhild. Dernæst vil han bøie sig for skik og
brug, forlove sig og indgaa ægteskab som alle
de andre for at
— — — «vise verden,
at kjærligheden har en evig magt,
som bær den uskadt og i al sin pragt
igjennem døgnets dynd paa hverdagsfærden.»
Og endelig kommer baade han og Svanhild tit
det resultat, at den ideale kjærlighed kun kan
trives og bevares bag adskillelsens mur:
«Som grav er vei til livets morgenskjær,
saa er og elskov først til livet viet,
naar løst fra længsler og fra vildt begjær
den flyr til mindets aandehjem befriet.»
Det hele munder saaledes ud i en idealisme, der
har noget tilfælles med den, Leo Tolstoy
forkynder i «Kreutzersonaten».
Dog, dette er kun den ene side af stykkets
moral; den anden repræsenteres af Guldstad og
bestaar af et forsvar for det saakaldte
konveniensægteskab. Kjærligheden vælger iflæng, den vælger
ikke en hustru, men en kvinde; den spørger
ikke, om hun er skabt til hustru netop for den
og den, og hvis hun nu ikke er det, saa er
sagen tabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
