Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
tinder sneskredet i den store iskirke inde mellem
fjeldene. —
— Som man vil se, indeholder «Brand» endnu
meget af det, jeg i første kapitel kaldte
salmesangen fra Skien, og dog er det revolutionære
element allerede saa stærkt fremtrædende, at det
har overtaget. Det kristelige element er
sekundært; det er ikke andet end den valplads,
hvorpaa Henrik Ibsen fører sin kamp med
person-lighedskravet som stridsbanner. Men selve kampen
er en oprørers, der vender sine skarpe, blankslebne
vaaben, ikke blot mod sin samtid hjemme i
fædrelandet, men baade mod kirken og staten
som institutioner.
Naar dette revolutionære stormløb alligevel
gjorde lykke og for første gang bragte Henrik
Ibsen’s navn udover hele Norden, var grunden
for en del den, at enkelte betydelige
personligheder i den nærmeste fortid havde forberedt
jordbunden for de sublime ideer, som her kom til
orde i digterisk form.
Ti aar før digtets fremkomst havde den før
nævnte pastor Lammers i Ibsen’s fødeby begyndt
en lignende kamp som den, Brand fører. Ogsaa
han havde staaet i statskirkens tjeneste som præst,
søgt «at realisere dens paabud» og bygget kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
