Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 o
Enten kan man direkte billeder give
eller ogsaa de saakaldte negative.
De sidste faar omvendt lys og skygge
og synes for almindelige øine stygge;
men ligheden hviler dog ogsaa i dem,
og det gjælder ikke andet end at faa den frem.»
Ulykken var imidlertid efter Ibsen’s mening,
at de fleste mennesker hverken var positive eller
negative, men simpelthen udviskede. Det «enten
—eller», han opstillede, fandt han ikke
virkeliggjort ; hvor han vendte blikket hen, saa han bare
et ynkeligt «hverken—eller». Istedetfor at være
sig selv nøiede menneskene sig med at «være
sig selv nok».
En saadan «hverken—eller »-figur er egoisten
Per Gynt, der hele livet igjennem «har budt sit
livs bestemmelse trods», og hvis tilværelse derfor
falder fra hinanden i en mængde løse stumper
og stykker. Ligesom Ibsen i «Brand» havde
opstillet personlighedskravets legemliggjørelse,
saaledes fremstillede han i «Per Gynt» dets
totale fornægtelse.
Saaledes blev værket fra 1867 en pendant
til sin forgjænger fra 1866 De udgik fra hver
sin side, svarede til hinanden, mødtes i
hovedpunktet og supplerede hinanden akkurat som to
halvbuer i samme portal. I «Brand» havde for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
