Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
«Nei, nu vil vi sammen snakke,
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skakke
og alt, som er saart og hvast.»
I «Per Gynt» er det ved fantasiens hjælp,
at dette udføres, den af romantikerne ikke noksom
forherligede fantasi. Som en protest mod
oplysningsperiodens tørre forstandighed var den i
aarhundredets begyndelse bleven stillet op som den
menneskelige aands høieste evne. Oehlenschläger
forherligede den som den guddommelige
digterevne; det er hovedthemaet i hans ungdomspoesi.
Ogsaa andre digtere priste den, og filosofer og
æsthetikere hævdede dens betydning paa de andre
aandsevners bekostning. Den digteriske type,
hvori denne forherligelse blev legemliggjort i
nordisk literatur, er Oehlenschläger^ «Aladdin»,
den geniale lediggjænger, der saa at sige kommer
drømmende til alt. De samme theorier havde paa
norsk grund ført til forherligelsen af
folkeeventyrene og folkesagnene.
Det er fra deres verden, Henrik Ibsen har
hentet en del af sine vaaben, da han angreb
romantikens lære om fantasien. I 1842 havde
en folkeskolelærer* meddelt Per Gynt-sagnene
* Den 1891 som skolebestyrer i Tønsberg afdøde
En’GE-bret Hougen, bekjendt som forfatter af den smukke
folkevise «Sjaa soli paa Anaripig».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
