Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
;6
til Asbjørnsen, og denne gjenfortalte dem nogle
aar efter i anden samling af sine «Huldreeventyr»,
hvor de fik plads i skitsen «En rensdyrjagt ved
Ronderne». Spiren til Ibsen’s figur ligger i
følgende ord hos Asbjørnsen: «Den Per Gynt var en
for sig selv. Han var rigtig en eventyrmager og
en regiesmed, du skulde havt moro af: han
fortalte altid, han selv havde været med i de historier,
folk sagde var hændt i gamle dage.» Det er efter
denne enkle konturlinje, Ibsen har malet det
beundringsværdig fint udførte sjælemaleri, som har
gjort navnet Per Gynt berømt. Scenen med Bøigen
har han taget helt og holdent ud af sagnet; men
han har lagt dybde og betydning i den ved det
karakteristiske: «Gaa udenom!» Ridtet over
Gjendineggen fortælles virkelig — som mor Aase
paastaar — om Gudbrand Glesne, og selv til de
tre sæterjenter kan der findes et slags antydning
hos Asbjørnsen ; men det er ogsaa det hele.
Resten er digterens egen opfindelse.
Ogsaa til et andet værk i vor romantiske
literatur staar «Per Gynt» i et slags forhold. Jeg
sigter til Ibsen’s gamle ven, Paul Botten-Hansen’s
dramatiske eventyrdigtning «Huldrebrylluppet».*
* Skrevet 1850 og først offentliggjort i det blad, som Ibsen
dengang redigerede sammen med Botten-Hansen og Vinje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
