Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Rundholmens giftelystne trivelighed, alt er
karakteriseret helt ned i det stilistiske.
Og karaktertegningen er ikke mindre
tilforladelig end dialogen. I «Kjærlighedens komedie»,
«Brand» og tildels ogsaa i «Per Gynt» havde Ibsen
endnu ikke stillet den ubetingede
virkelighedstroskab op som hovedlov for karaktertegningen;
han bevægede sig mellem abstrakte modsætninger;
han idealiserede eller karikerede. Falk og Brand
var legemliggjorte ideer; Svanhild, Agnes og
Solveig var skjønne digtersyner. Figurer som
Straamand, Einar, provsten, fogden var derimod
drevne stærkt over mod det karikaturmæssige;
undertiden gjorde de formelig nar af sig selv.
Da Straamand skal anvende sin geistlige veltalenhed
paa at omstemme Anna, siger han blandt andet:
•
«Sku om Dem i de længst fremfarne dage!
Se Adam, Eva, dyrene i arken —
se liljerne i luften — fuglene paa marken —
de fugle smaa — de fugle smaa — de fiske»
Her har digterens overgivenhed løbet af med
ham, saa han giver al sandsynlighed en god dag
og formelig peger fingre ad sin egen figur. Det
samme er — for endnu at nævne et eksempel —
tilfældet, naar den omvendte Einar beskriver sin
nye tilstand i udtryk hentede fra vaskerboden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
