Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i4i
Den opfatning af kvindens stilling i det ideale’
ægteskab, som her skinner igjennem, fremtræder
ved denne leilighed for første gang med - fuld
klarhed i Ibsen’s digtning. I «Kjærlighedens
komedie» var der endnu ikke tale om noget
saadant; ægteskabet som en inderlig
sammenslutning af to selvstændige og ligestillede
personligheder var endnu ikke gaaet helt op for Ibsen.
«At elske, ofre alt og glemmes» — det havde
for ham tidligere været «kvindens saga», og hele
den række af blide, elskende og opofrende
kvindeskikkelser, der som et lysende tog drager gjennem
hans tidligere digtning, ligefra Aurelia i «Catilina»
til Solveig i «Per Gynt», viser tydelig nok, at
han havde fundet denne saga meget smuk og
meget poetisk. Først med Lona Hessel holder
den selvstændige kvinde sit indtog i Ibsen’s
digtning, og samtidig finder han, som vi har seet,
ogsaa nye synspunkter for sin kritik over kvindens
stilling i det gjængse ægteskab.
Hvad der i «Samfundets støtter» kun var en
side ved sagen, det er i «Et dukkehjem» bleven
selve hovedsagen. Allerede i «Kjærlighedens
komedie» havde jo Henrik Ibsen taget sigte paa
de farer for personligheden, som ægteskabet førte
med sig. Men dengang var det hovedsagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
