Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,146
I et ubesindigt øieblik har Per Gynt som
profet lovet Anitra en sjæl; men ved nærmere
overveielse kommer han til det resultat, at han
er bedre tjent med, at hun ingen sjæl har.
«Har man sjæl, saa er man bunden
i betragtning af sig selv.»
Han vil selv optage sjælens plads, ligesom
Helmer vil være baade Noras vilje og
samvittighed; men istedetfor sjælen skal Anitra faa en
ring om ankelledet; «det blir bedst for begge
to»; thi som slavemærke betegner det hendes
fuldstændige afhængighed af sin herre.
En saadan ring om ankelledet er ægteskabet
for Nora. «Naar jeg nu ser paa det», siger hun,
«saa synes jeg, jeg har levet her som et fattigt
menneske bare fra haanden og i munden. Jeg
har levet af at gjøre kunster for dig, Torvald.
Men du vilde jo ha’e det saa. Du og papa har
gjort stor synd imod mig. I er skyld i, at der
ikke er bleven noget af mig».
Ogsaa her klinger Ibsen’s egen opfatning frem
gjennem hendes ord. Hun er bleven behandlet
som et smukt stykke legetøi, har aldrig faaet lov
til at være andet, og derfor er hun heller ikke
bleven stort mere end en dukke. Hun har
betingelser til at blive en personlighed, et menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
