Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,154
Men hvad bliver saa følgerne af denne seir?
spørger Henrik Ibsen, og hele det rystende
familjedrama, han lader tæppet gaa op for, er en
konsekvent række af svar paa dette spørgsmaal.
Har det offer, hun har bragt, gjort Alving
til et bedre menneke? Paa ingen maade. Efter
nitten aars ægteskab dør han «ligesaa ryggeløs,
som han havde levet alle sine dage.» «For
at holde ham hjemme om aftenerne — og om
nætterne maatte jeg gjøre mig til selskabsbror i
hans lønlige svirelag oppe paa kammeret,»
fortæller fru Alving. «Der har jeg maattet sidde
paa tomandshaand med ham, har maattet klinke
og drikke med ham, høre paa hans uterlige
sansesløse snak, har maattet kjæmpe nævekampe
med ham for at faa slæbt ham i seng — » Og
dette er endnu ikke alt; næsten lige for hendes øine,
inden deres egne fire vægge, tilføier han hende den
groveste forhaanelse ved at forføre hendes egen
tjenestepige, der bliver moder til hans datter Regine.
Saa lidet gavn har hendes selvtilintetgj øreise
bragt ham.
Og hvad har saa følgen været for hende?
Et forspildt liv, en eneste lang række af sorger og
fortvivlelse, et liv i forstillelse og trældomsfrygt
for de gjengangere, hun engang har gjort oprør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
