Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,166
Det blev i «En folkefiende» og «Vildanden»,
at opgjøret blev foretaget.
I det første af disse arbeider er der en
brusende kampstemning. Den krænkede digter
reiser sig i fuld vrede, ryster sin graasprængte
løvemanke og tager bladet fra munden for at
fortælle sine læsere, hvilke ynkelige usselrygge
de igrunden er. I det andet stykke er
indignationen afløst af bittert mismod. Herregud, hvad
kan det nytte at holde ideale krav op for slige
stympere! I det første stykke er doktor
Stockmann forfatterens repræsentant, i det andet er
Gregers Werle det. Begge to har det tilfælles
med forfatteren, at de har tilbragt en hel række
af aar fjernt fra sit fødested, hvis forhold de
anser det for sin livsopgave at forbedre, og begge
gjør de erfaringer, der er i nær slægt med dem,
Henrik Ibsen gjorde efter udgivelsen af
«Gjengangere».
«En folkefiende» og «Vildanden» er da to
sider af samme sag, seet i belysning af to
forskjellige grundstemninger hos forfatteren.
Det ydre apparat i «En folkefiende» har
Ibsen hentet fra de voldsomme politiske møder,
som holdtes herhjemme i Norge i slutningen af
sytti- og begyndelsen af ottiaarene. Som bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
