Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,182
hun ogsaa selv. «Da jeg saa fik leve sammen
med dig her,» fortæller hun ham, «— i stilhed,
— i ensomhed, — da du gav mig alle dine
tanker uforbeholdent, — hver en stemning, saa
blødt og saa fint, som du følte den, — da gik
det store omslag for sig. Lidt efter lidt, —
skjønner du. Næsten umærkeligt, — men saa
overvældende tilslut. Lige til bunden af mit
sind.» Og atter har hun et billede fra sit hjems
natur til at anskueliggjøre sin stemning med:
«Alle disse opjagede magter slog sig stilfærdig
ned i taushed. Der faldt en sindshvile over mig
— en stilhed som paa et fuglebjerg under
midnatssolen oppe hos os » Og saa er det, den virkelige
kjærlighed kommer op i hende, clen kjærlighed,
som intet kræver, som kan ofre alt, «den store,
forsagende kjærlighed, som nøier sig med
samlivet, slig, som det har været mellem os to.» Nu
føler hun, at alt det, hun har gjort for at vinde
lykken, det har bevirket, at hun aldrig i livet kan
vinde den. «Nu, da al livets lykke bydes mig
med fulde hænder, — nu er jeg ble’t slig, at min
egen fortid stænger for mig.» Og saa fortæller
hun ham det og- ofrer sit liv for at overbevise
ham om, at menneskene lader sig adle «gjennem
den stille kjærlighed^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
