Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,184
Hun er et barn af havet, det urolige,
hemmelighedsfulde dyb, som baade skræmmer og drager.
Det har præget hendes stemningsliv og gjort det
ligesaa skiftende og uberegneligt, som selve sjøen
er det. Snart er det lyst som fjorden, naar den
ligger der «saa blank og blaa», snart er det
dystert som samme fjord, naar «drivskyen kaster
sin skygge over den.» Hun hører havet til, og
dag og nat, vinter og sommer er den over hende
denne dragende hjemve efter havet, da hun som
doktor Wangels hustru har forladt det og er
flyttet ind ved bredden af den trange fjord, hvor
vandet forekommer hende sygt, og hvor der ikke
vifter en frisk luftning.
Hele havets hemmelighedsfulde magt over
hende repræsenteres af den mystiske fremmede
sjømand, der øver et slags hypnotisk indflydelse
paa hende, som hun ikke kan frigjøre sig fra.
«Den mand er som havet,» siger hun, og hans
øine skifter farve efter sjøen. «Laa fjorden i
solskinsstille, saa var øinene derefter. I
storm-veir ogsaa.» Og denne hemmelighedsfulde mand,
som hun engang for ti aar siden har forlovet sig
med ude paa Brathammeren ved hendes
hjemsted, han vedbliver at plage og beherske hendes
forestillinger, selv længe efter at han er forsvunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
