Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,194
brød hun, «da der var overhængende fare forT
at der vilde komme virkelighed ind i forholdet.»
Hun jagede ham fra sig ved at true ham med
en af sine pistoler, og naar hun ikke gjorde alvor
af sin trusel, saa var det, fordi hun var feigr
«forfærdelig feig», siger hun. Men — «det, at
jeg ikke turde skyde Dem ned — det var ikke
min argeste fejghed — den aften.» Den argeste
feighed, indser hun forsent, det var den, at hun
jagede ham bort. Den aften var det
skjæbne-svangre øieblik i hendes liv; her var daaden,
som hun drømte om; men hun øvede den ikke;.
her var friheden, som hun beundrede; men hun
greb den ikke; her var modet, som hun saa op
til; men hun vidste det ikke; her var livsindholdet,
som hun savnede; men hun valgte det ikke. I
sneversynt og selvødelæggende egoisme foretrak
hun «kredsen», tvangstrøien, konveniensen og —
kjedsomheden. Det var valgets øieblik i hendes
liv, da to menneskeskjæbner — hendes egen og
hans — var lagt i hendes haand, og saa valgte
hun galt, valgte som dame, istedetfor som kvinde,
som general Gablers datter istedetfor som Eilert
Løvborgs «freidige kammerat».
Og saa levede hun da sit gamle liv
uforstyrret videre, til hun begyndte at blive en halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>