Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,197
ind i forholdet mellem Eilert Løvborg og fru
Elvsted.
Hendes gamle freidige kammerat maa ikke
være bange for et glas punsch eller for et lystigt
gilde. Han maa ikke staa-der ufri og frygtsom
som den omvendte synder — dertil er han for
god. Nei, han maa helt gjenvinde herredømme
over sig selv, saa han føler sig sikker paa sig
selv og freidig i sin sikkerhed.
Han maa ligesaa lidt være slave af sine gode
forsætter som af sine skrøbeligheder, ikke skjælve
for livsglæden som en middelalderlig asket, ikke
være stiv og tvungen som et ægyptisk gudebillede,
men en fri, stærk personlighed som en af de
skjønne græske gudeskikkelser— «Vinløv i haaret!»
Det er jo tanker, som Ibsen tidligere har
udtalt for egen regning, som her dæmrer frem
hos Hedda og lægger hende det paafaldende
udtryk «vinløv i haaret» paa læben. Husk blot
paa «Ballonbrevet», og forbindelsen vil staa
klar. —
Da det virkelig synes at lykkes Hedda at
faa Løvborg frigjort trå trældomsfrygten, da hun
har faaet ham til at vove sig i selskabet, da jubler
der op i hende den gladeste tro paa ham og den
mest overgivne seiersfølelse: «Klokken ti — da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
