Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,199
saa overbevist er hun om sin overlegenhed over
•den kvinde, der har vundet ham, efter at hun har
slængt ham bort Hun behøver bare at strække
haanden ud efter ham, saa er han atter hendes
med hud og haar, hvad enten det nu er med
■eller uden «vinløv i haaret».
Men ogsaa heri tager hun grundig feil. Hendes
sidste samtale med Eilert Løvborg overbeviser
hende om feiltagelsen. Det var ikke Hedda Gabler,
men «Theas rene sjæl, som var i den bog», han
har kastet bort. Det er paa Thea, han tænker,
om Thea, han taler. Af alt, hvad han siger,
forstaar Hedda, «at den søde lille tosse har havt
sine fingre i en menneskesjæl», og at hun selv
•er den magtesløse, den udenforstaaende. Det
eneste, hun har udrettet, det er at tilintetgjøre
det forhadte forhold. Hun kan bringe Løvborg
til at søge døden; hun kan med skinsygens vilde
had brænde manuskriptet, «Theas og Eilert
Løvborgs barn»; men hun er alligevel den tabende.
Theas kjærlighed redder manuskriptet, og
Løvborgs sidste tanker dreier sig om hende og hendes
«barn».
Selv ikke Heddas eneste bøn til ham i
afskedens øieblik, at han, hendes drømmes
vinløv-kransede helt, maa søge døden «i skjønhed» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
