Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,225
frivillige landflygtighed, den bitterhed, han længe
nærede mod hjemlandet, de polemiske grundskud,
han gang paa gang rettede mod det, synes at
give en saadan opfatning fuldstændig ret. Men
virkelig «udskilt af sit folk» har han ikke desto
mindre aldrig været — trods landflygtigheden,
trods bitterheden, trods polemiken. Han har
aldrig ophørt at følge de hjemlige forholds
udvikling med levende deltagelse, aldrig ophørt at
føie sig som nordmand og som norsk digter,
aldrig ophørt at tænke paa Norge, drømme om
Norge, digte om Norge. Han kunde nok en tid
efter sin første ankomst til Rom i bitterhed
udtale, at han helst aldrig vilde vende tilbage; han
kunde nok, inspireret af den samme bitterhed,
skrive i et af sine digte de før citerede vers:
«Min gjerning var gjort; jeg steg ombord
og stævned for damp fra det kjære Nord.»
Men dette var ikke hans endelige standpunkt
ligeoverfor hjemlandet. Allerede i «Brand» kaldte
han disse udbrud tilbage i form af de smukke
linjer:
«Ens fædrebygd for mandens fod
er hvad for træet er dets rod;
er der ei til hans gjerning trang,
hans daad er dømt og endt hans sang.».
15 — H. Jæger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
