Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
Og han stikker hænderne i lommen, intar en
slåp holdning deroppe paa bore og reciterer saa
me slappe munviker paa sin ægte parisisk
filosofens enetale me sei sell :
Va mon \ieux, va comme j’te pousse,
a gauche, ä doit’, va, ça fait rien
Va mon vieux, pouss’ toi d’la ballade,
en altendant l’jour d’aujard’hui,
va done, y a qu’quand on est malade
qu’on a besoin d’pioncer la nait.
Tu t’portes ben toi, t’as d’la chance
tu t’fous d’la chaud, tu t’fous de la foid,
va mon vieux, fais pas d’rousp’tance,
t’es dans la rue, va, t’es chez toi.
Ya, va mon vieux, va! pouss’ ta cliique,
t’es dans la rue, va, t’es chez toi.
Og mens værten staar deroppe paa bore og
reciterer sitter l’Aigle der borte og smiler stille me
store øjne og bre mann — han vet at sell tiggeren
her i Paris har et hjem, et chez-soi, om elet saa
bare er gaten — et stort hjem hvor der altid
foregaar noe, og hvor lykken en dag uventet kan falle
ned paa ham. —
L’Aigle er forsvunnet for længe siden, baade
han og de andre som gik me « Paris », untagen
en enkelt en som har tat station her og skriker
videre. Men ennu staar jei der og stirrer bortover
Boulevarden i den retning hvor de forsvant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
