Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 93 -
det ville ikke bli saa morsomt aa ha mei
gaaende der som idiot — og forsørge mei maatte Di
s’gu atpaa, for Di tror da ikke jei kunne bestille
for to danske skilling naar jei gik der me
et saant liv liggende sikkert og haapløst foran
mei.–
De forstaar altsaa det, Vera, at naar jei naa
kommer, saa kommer jei me en brun flaske i
den ene lommen og en revolver i den anden,
og saa sætter vi en dag og en time, og saa faar
jei være sammen me Dem saameget som Di
vil og kan gi mei lov til intil den dagen og
timen kommer — og saa tømmer jei flasken
og sætter mei ned ve siden a Dem og holler
Dem i haannen og ser paa Dem intil jei blir søvni
og øjnene vil lukke sei. Saa ser jei paa Dem ennu
engang, en eneste siste, og saa lukker jei øjnene
og synker ned paaknæ foran Dem me hode i Deres
fang, og saa jager Di mei en kule gjennem
den syke hjernen min. Og saa begraver Di
mei og sørger over mei som man sørger over én,
man har vært svært gla i, men som man ikke
har elsket. Og saa skriver Di, sammen me
Waldemar, videre paa den literatur om levende
virkelie mennesker som det tilfældivis ble mei
som kom til aa begynne fordi jei var
saameget ulykkeliere enn dere andre. Di
skriver videre, Di behøver ikke mei Di til det.
Og saa kalder Di Deres tørste bog: «Mit Liv »
af fru Vera Holmsen, og lar den enne der hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
