Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 100 -
Og han som sitter her ve siden a mei... som
ikke har noen aa elske længer, naa da hun er dø
— jei ser bort paa det bleke triste ansigte hans
— ja, han føller mei ossaa til graven. Og saa
rejser han bakefter til Buenos Ayres for aa se om han
kan leve op igjen dér — uten henne !... Stakkars,
stakkars ham ! han har det jo endda værre enn
jei ; Vera er da ikke dø ! jei skal endda faa se
henne igjen, og være sammen me henne i fjorten
dage — og saa faa dø hos henne, me hode i hennes
dejlie fang... Vera, Vera ! tak for at du er saa gla
i mei som du er...
og taarerne rinner mei stille ned a ansigte mens
jei sitter der og stirrer ut i luften og ser det
tydeli for mei igjen det vidunderlie skjæbne-ansigte
hennes som stirrer tilbake paa mei fra
kupévindue...
Pludseli mærker jei at Schander sitter og ser
paa mei — og vi vexler et trist øjekast, og rejser
os saa, og vandrer tause videre, nedover den graa
folketomme gaten...
Ve ti-tiden kommer Gaarder og jei ned til
Gravesen, hvor Gaarder har kredit. Solen skinner ;
inne i skyggen under det slore røstripele telte
sitter her og der en fyr og drikker sin kaffe og læser
sin maarenavis. Vi sætteros ned ve et lilebor inne
under telte vi ossaa, og faar — han et glas vann
bare, men jei en absinth, for aa døve mine oprevne
nerver»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
