Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 116 -
ikke naa ! Du skulle faat set henne, og vært
sammen me henne, og biet gla i henne—for hele
verden maatte jo bli gla i henne, hvis de fik lov til
aa være sammen me henne... aah, at du ikke
kunne vente! — Jei var heldiere stillet enn du,jei
kunne vente — og nu!!!
— saa rikt, og saa fatti kan et menneske være...
— Og jei stiger ned igjen a klippen og vandrer
stille inoverbyn igjen, med henne for mine øjne
som hun ligger der yndi i sin seng og sover me et
lykkeli smil aannet hen over sit ansigt — jei ser
og ser paa henne, og tænker paa hva det dog vil
si aa være elsket af henne
— men det lar sei ikke fatte, det er for stort,
for vidunderli, for ufatteli...
Klokken er toll om middan, solen skinner ned
i den lille bak-gaaren, og inne i den blaamalte stuen
staar jei ve vindue og spejder og venter, fyldt a
henne.
Pludseli svinger hun frem fra portrumme
dernede, sammen me « Bakkasinen »,
husbestyrer-innen hjemme hos hennes far. Vore øjne møtes,
hun nikker me et straalende smil, og jei føller me
bankende hjerte hennes lette bløte kvindelie gang
opover den skraanende gaarsplass.
Saa banker det paa døren og hun kommer fort
inn, griper min haann og ser mei stort inn i
øjnene som hun vil si: « ser du hvor jei er gla i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
