Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 146 —-
for saa lykkeli kan det ikke times et menneske
aa være... Og hun bare gaar der og lar mei se
paa sei, mens hun sell ser ret ut, me et dejli
sanseli sejerssmil om den blote vellystie munn —
aah, hun vét nok at hun ejer mei naa, at jei er
bare hennes, at hun rinner mei ned gjennem
hver nerve, at hele mit væsen er fyldt bare af
henne — aah, men mon hun kan fatte allikevel,
hva jei føler ve at hun er gla i mei ?... nej ! nej !
det lar sei nok ikke fatte...
— Dér er det! sier hun og peker, uten aa
venne hode, paa den venstre linningen sin, like ve øje
•— akkurat dér er det Di gaar og ser paa mei
—- og idetsamme iar hun rask tilhøjre gjennem et
aapent led, ut a vejen og inn i skoven ; ser sei
vårt omkring at der ikke er noen—og stikker
saa kjærli sin arm inn unner min og læner sei
bløtt op til mei mens vi gaar...
Og mei er det som blir jei beruset af hennes
berøring, og en varm strøm rinner fra hennes
legeme over i mit og fyller mine aarer og mil hjerte
saa det vil briste — gud, jei kan, jei kan ikke
bære denne salihet, det er som naa dør jei af
lykke...
— Du er da gla i mei, hvisker hun ømt og
titter op paa mei.
— Gud forbarme sei, ja ! — mere kan jei ikke
si ; jei bare blir gaaende der og se paa hennes
elskede ansigt og føie hennes dej lie legeme hvile
mot mit, mens en dyp øm trang stiger op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
