Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 171 -
Og mei er det som er hun forsvunnet inn i sit
eget Allerhelligste, hvor jei ikke kan følle henne,
og en tong vemodi følelse sniger sei inn over mei
og fyller mit hjerte, mere og mere — det føles
som tilslut maa det briste —: Aah, om de barna
derinne som er hennes ossaa hadde vært mine,
og vi kunne sittet derinne sammen hun og jei og
holt hverandre i haannen og set paa dem sove —
vore børn! hennes og mine !... Naar saa vore øjne
hadde møttes — gud hva maatte jei da ha følt ve
aa trække henne inntil mei og trykke henne til mit
hjerte! I!...
Saa staar hun igjen i døren i al sin dejlihet —:
— Saa yndi de sover! sier hun bløtt og trækker
sagte døren til efter sei —• og der straaler paa
hennes ansigt et stille lykkeli smil, et vidunderli mo«
der-sanseli Madonna-smil, som løfter hennes
legemes dejlihet højt op i det uopnaaelie...
Saa kommer hun let over gulve og sætter sei
likeoverfor mei ve det lille bore me lampen.
— Her har Di vist ikke vært før ? sier hun me
dæmpet stemme.
— Jo! éngang, for to aar siden, gik Bjørck og
jei igjennem her — vi kom like fra kutteren og
hadde faat lov til aa gaa inn til Dem og vaske
os...
— Aa, den gangen naa !
— Di kan tro jei følte det underli den gangen,
aa komme inn der hvor Di plejet aa sove, Di som
jei syntes var saadejli... og staa der og vaske mei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
