Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 189 —
skritt, sell halldø af rædsel og me haarene
slrit-tende paa mit hode, men baaret frem af den
fremmede overnaturlie kraft som rinner i mit bio —
frem, frem, bestandi fremover bæres jei, og
efter-later paa min vej en bre goll forbandelsens stripe
gjennem skoven, hvor ikke noe levende mere kan
gro.–
–Klokken kan være som ni, solen staar højt
paa himlen, blank og stille ligger
Emmestad-bugten utover i tykt gult varme-mættet solskin.
Mitt i bakken herinne i bunnen af bugten ligger
Jensines hvite én-étages hus, fast plantet paa en
bjergknaus, og ser utover fjoren, me et graat
ve-skur paa højreside a sei, og tilvenstre en liten
blomstrende frugt-have. Paa en fjell-knabb litt
højere oppe sitter jei og stirrer, over frugthaven,
forbi huse ut mot odden derute tilhøjre — dérfra
er det jo hun skal komme...
Men jei venter ikke aa faa se henne, jei sitter
bare der og stirrer, sunket hen i en slags dvale —
tiden staar lissom stille, der kan ingenting ske...
Pludseli rører det sei noe mitt i slilheten og jei
venner langsomt øjnene. Det er Jensine som er
kommet ut paa trappen paa baksiden a huse —
hun skygger me haannen for øjnene og ser her op
— naturlivis kjenner hun ikke mei igjen siden
den høst-eftermiddan jei sat hernede i haven
sammen me Bjørk og Vera og spiste æbler som vi
hadde rystet ned a træerne... Naa gaar hun ned a
trappen og bort langs haven ; later som hun ser
11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
