Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 197 -
fra øre inn til hjernen, og en lummer angst rinner
mei imens ned gjennem bloe. Men saa pludseli
er de der, de forfærdelie orene — og me ét slag
er det som alting tænnes inni mei igjen ; det hele
blir mei me ét lysende klart og en forfærdeli
rædsel snører mit bryst sammen
— hva skal der bli a mei naar hun ikke er her
mere ! — gud forbarme sei, at jei ikke har hat me
giften og revolveren! saa kunne clet hele vært
gjort naa mens jei hadde det saa gott og fredeli
hos henne... Eller om jei ikke hadde husket paa
det mens den hjerne-lammelsen sto paa, saa
kunne vi ialfall naa strax gaat op her i skoven og gjort
clet hele af innen huri gik — isteden for naa
gud forbarme sei, hva skal der bli a mei!
Maalløs af rædsel staar jei der me sammensnøret
strupe og stirrer paa henne og svæljer, og kan ikke
faa et or frem. Endeli kommer det hæst:
— Maa Di gaa naa ?
— Ja, sier hun — jei har loft aa komme hjem til
midda, og naa er klokken tre.
...« Loft aa komme hjem til midda » ! — et
øjeblik brænner orene igjennem mei som noe saa
u-endeli lavt og lompent, at jei fatter det ikke. Men
saa staar hun jo der foran mei i al sin ufattelie
uunværlihet og ser paa mei saa hjerte bedrøvet me
de store snille øjnene — og saa husker jei jo strax,
hvor hun har vært forfærdeli snil mot mei helt
siden hun kom, og at hun er jo ikke gla i mei
længer, og at hun kan jo ikke bli gaaende her og leje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
