Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIII
Dagen efter (Manda juH 88).
BREV TIL VERA.
« Det er rædselsfuldt aa vaagne uten Dem,
rædselsfuldt ossaa aa sitte her hele dagen og vite at
Di ikke kommer; fingrene kan ikke staa stille, de
trommer i luften og paa stokken og paa bore, og
farer op i skjæg og haar, og man spør mei om jei
er syk og jei sier nej og de tror det ikke, og vi
sitter her under det røstripete telte til Gravesen, i
skyggen, og sol ute i galen, og folk gaar forbi, og
vogner, her er biet folksomt naa, og de snakker
om gud vet hva, om Wessel som rider forbi og
hans galante historier, og « Kjødet » og «
Aanden » hun ville klæ sei nøken og gaa i skoven sa
hun til Munch — Oi? det er bare Dem som er der
overalt, nøken og paaklædd og hall-paaklædd, og
Di ser paa mei me skjæbne-ansikte og jei vet at
jei er fortapt og forstaar ikke hvorfor alt dette
som sker paa gaten gaar for sei naar Di ikke er
her, det er jo saa sludder ikke sant altsammen, og
Gaarder fortæller mei hvor nødvendi det er at vi
naa tar fat, og jei sier ja og tænker paa det jei
tænkte paa den aftnen før den natten da jei ble
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
