Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 231 —
legemes favn og venner ansikte sykt op imot
hennes og hvisker det op til henne som en syk øm
klage:
— Vera, jei er saa gla i dei...
Og igjen bøjer hun sei ned over mei me øjnene
dybt i mine og kysser mei et langt ømt kyss paa
munnen —og mei er elet som forgaar jei i en
skjælvende længsel efter aa drokne derinne i det
allerskjulteste at henne.
— Du! sier hun om en stunn og klapper mei
bløtt nedover nakken — naa ror vi litt igjen, hva?
Og vi ror igjen et stykke videre som før
—inntil jei igjen faar lov til aa lægge aarerne inn, og
igjen synker belat ned foran henne, inne mellem
hennes knæer, og blir liggende der i hennes
legemes favn i søt kvalfull længsel efter henne,og
hvisker det inn ve hennes hjerte, hvor jei er
forfærdeli forfærdeli gla i henne,..
_–Endeli lægger vi til ve det lille gule
badehuse inni bugten hvor hun bor, og jei springer
ilann og gjør baaten fast og rækker henne haan-*
nen og hjælper henne op paa bryggen. Det gryr
af dag saa mørkt som det er; klæerne hænger
vaa-te og slunkne omkring os, som er vi like trukket
op a vanne — og regnen siler fremdeles ned i
strømme.
— Adjø da ! sier hun me et kuliegys og
rækker mei haannen — vi møtes altsaa hos Gravesen
ieftermidda hall sex, me Lili og Jacob. Jei rejser
inn me baaten — du faar ta me toge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
