Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 270 -
Alene staar jei igjen der paa bryggen og stirrer
efter dem, saa dødsens træt at jei syns jei maa
segne om og dø der jei staar — saa pludseli hører
jei stemmer bak mei oppe fra skoven, og venner
mei om. Og strax efter dukker forst Maiken og
E:ik, saa Bekkasinen og Fredrik — han er altsaa
kommen herut allikevel — og tilsut den høje lyse
sytten-aarie Georg me det vakre
slyngelalder-an-sikt, frem af skoven derinne paa strannen, og
kommer ut paa badehus-bryggen allesammen.
— Vi skal bort til Hvitsteen og hente noe som
er kommen me « Moss » i aften, sier Erik til mei
— vi faar ta prammen din siden Vera og
Waldemar har tat sjægten.
— Gjerne det! svarer jei, og vi stiger i
prammen allesammen og ror derbort. Da vi kommer
tilbake kommer netop Vera og Bjørck roende
ino-ver bugten de ossaa, vi lægger til paa samme tid,
og stiger samtidi op paa bryggen allesammen. Det
begynner saa smaat aa skumre. Jei føler at jei
aarker ikke være sammen me disse onge glae
menneskene mer, men jei kan jo ikke rejse hjem
igjen heller før jei har faat talt me Vera —• og
mens de andre blir stående der paa bryggen og
snakker og ler, gaar jei alene inn paa strannen og
sætter mei ned i kanten a skoven Strax efter
kommer Vera bort og sætter sei ve siden a
mei:
— Jei kan ikke snakke me dei iaften, sier hun
— men møt mei imaaren formidda klokken toll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
