Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 309 -
sin stemmes vellyd, hadde lullet mei inn i en
dejii eventyrstemming — saa ville jei rejse mei
smilende overenne, støttet paa den ene armen, og
se henne gla inn i ansikte, og tømme den brune
flasken og kaste den fra mei og kysse henne og
si: « tak Vera ! » — og saa ta henne i haannen og
bli sittende der og se henne inni øjnene, de store
dejlie, kjærlie øjnene hennes— intil søvnen
begynte aa ta mei. Da ville jei tilslut bare kysse henne,
kysse henne forfærdeli endda engang... saa se
henne for siste gang inn i øjnene og si: « tak! tak !
tak ! dejlie Vera ! » — og saa synke ned me hode
gjemt i fange hennes.
Og hun ville bli sittende der en stunn, saa
tongt men saa kjærli tilmode, og stryke mei me
begge sine hænder henover haare. Og om litt
ville hun løfte hode mit forsikti op og se efter at
jei var forsvarli insøvnet — og saa ville hun me
sikker haann senne mei kulen ret inn gjennem
tinningen. Og naar hun saa hadde set at jei rørte
mei ikke mer og var holt op aa aanne, og hadde
følt efter at pulsen var stanset, saa ville hun
lægge mei stille ned paa joren og rejse sei op.
Men saa, i det øjeblik hun sto der oprejst foran
mit livløse legeme, saa ville pludseli rædselen ta
henne, livets rædsel for døden — og hun ville
flygte som et jaget clyr, hjem ! hjem! og kaste sei
paa sengen og gråate og graate og graate — intil
hankom og trøstet henne, han som hun var mer
gla i enn i mei. Og liim ville ossaa være bedrøvet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
