Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
agtige oversættelse bestemmer begreperne ; den fuldstændige
oversættelse skaffer videnskapen hele det materiale den bygger
paa. Like meget enten det gjælder naturvidenskap eller
humaniora, fremskritt i videnskapen er betinget av anvendelsen
av analysen. Den erstatter ordet med tingen, løser op de
indviklede processer som vi betegner ved et navn. Uten analysen
kommer vi aldrig dypt nok ned, blir enten staaende paa
halvveien eller falder helt ned igjen i Middelalderens scholastik.
Men hvor blev nu aarsaksbegrepet egentlig av? Kan man
saa analysere sig frem til en aarsak?
Nei, analysen strækker ikke til længer end til at skaffe
tilveie hele det materiale som et spørsmaal i sig rummer. Saa
er dens verk endt; abstraktionen tar fat. Man maa ta hele
materialet foran sig, gruppere enkeltheterne og klassificere dem ;
finder man i dem et fællestræk, saa præciserer man det, og
har i det et faktum av en litt anden type. Det er ikke et
specielt fænomen, det er et almindelig fænomen. Sæt at man
har en levende dyrekrop og undersøker alle dens livsytringer.
I hele det materiale av enkeltheter som analysen har skaffet
tilveie, finder man igjen et fællestræk : reparationen av
organerne ved ernæringen. Det er altsaa et almindelig fænomen.
Men hvordan skal man saa finde om dette almindelige fænomen
er en aarsak, eller bare et faktum ? Man sætter simpelthen at
det forholder sig saa at det er en aarsak, og verifierer, forsøker
at bygge op den motsatte vei, gaa fra enkeltheten til grupperne,
fra grupperne til tingen. Hvis verificationen svarer ja, hvis
det er en konstant forbindelse mellem det almindelige fænomen
vi pekte ut, og hver enkelt ting vi paa vor vei behandler, saa
har vi i det almindelige fænomen fundet aarsaken. Hvis ikke,
saa begynder arbeidet paany; abstraktion, hypotese og
vérification er dets tre led, ingen andre trænges.
Altsaa, aarsaken ligger gjemt i det samme nødvendige
forhold mellem to fænomener som før er nævnt: den ligger i
selve tingene, og det gjælder bare ved en metode at faa den
til at røbe sig. Hvad er saa en aarsak? Jo, „un fait d’où l’on
puisse déduire la nature, les rapports et les changements des
autres" ; eller, „la cause d’un fait est la loi ou qualité
dominante d’où elle se déduit."
Det er den endelige gjendrivelse av spiritualisterne ; aarsaken
findes i tingene selv, og et aarsaksforhold er ikke noget andet
end en nødvendig sammenhæng mellem to fænomener, et
almindelig og et specielt. — Men med dette er ogsaa tidens
anden filosofiske hovedretning gjendrevet.
Positivisterne avviser selve aarsaksloven. Slik som de
opfatter fænomenerne, kan vi ikke skjelne ut aarsak og følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
