Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Fænomenerne danner ikke noget andet end grupper som vor
erfaring og vor iagttagelse har forbundet. Længer end til at
konstatere en sammenhæng paa grundlag av vor erfaring kan
vi ikke komme ; den aarsak som findes, undslipper os. Vi har
for eksempel gjort den erfaring, og gjør den stadig paany, at
jern som ligger i fugtig luft, ruster. Saa slutter vi os til at det
altid vil være slik; hvergang jern ligger i fugtig luft, saa vil
det ruste. De to fænomener danner for os et konstant par,
en lov; men om der er nogen aarsaksforbindelse, kan vor
intelligens ikke avgjøre. Lægger spiritualisterne
aarsaksforhol-det utenfor verden, saa lægger positivisterne aarsaksforholdet
utenfor videnskapen. Og mot dem begge vil Taine ta
standpunkt.
Er det nu saa meget at gjøre gjældende en egen opfatning
av aarsaksloven mot to filosofiske skoler? For Taine staar
dette som grundlæggende, for tænkningen som for livet, for
livssynet som for verdensbetragtningen. Paa denne sin
aarsaks-lov bygger han sig et helt verdenssyn, sterkt religiøst betonet.
Paa sin idé om aarsaksforbindelsen stiger han helt til hymnens stil :
„C’est en ce moment que l’on sent naître en soi la notion de la
Nature. Par cette hiérarchie de nécessités, le monde forme un être
unique, indivisible, dont tous les êtres sont les membres. Au suprême
sommet des choses, au plus haut de l’éther lumineux et inaccessible se
prononce l’axiome éternel et le retentissement prolongé de cette formule
créatrice compose, par ces ondulations inépuisables, l’immensité de
l’univers. Toute forme, tout changement, tout mouvement, toute idée est un
de ses actes. Elle subsiste en toutes choses, et elle n’est borné par
aucune chose. La matière et la pensée, la planète et l’homme, les
entassements de soleils et les palpitations d’un insecte, la vie et la mort,
la douleur et la joie, il n’est rien qui ne l’exprime et il n’est rien qui
l’exprime tout entière. Elle remplit le temps et l’espaçe, et reste
au-dessus du temps et de l’espace. Elle n’est point comprise en eux, et ils
se dérivent d’elle. Toute vie est un de ses moments, tout être est une de ses
formes; et la série des choses descendent d’elle, selon les nécessités
indestructibles, reliées par les divins anneaux de sa chaîne d’or. L’indifférente,
l’immobile, l’éternelle, la toute-puissante, la créatrice, aucun nom ne l’épuisé;
et quand se dévoile sa face sereine et sublime, il n’est point d’esprit
d’homme qui ne se ploie, consterné d’admiration et d’horreur. Au même
instant cet esprit se relève; il oublie sa mortalité etsa petitesse; il jouit
par sympathie de cette infinité qu’il pense, et participe à sa grandeur."
Er det da bare en metode som bærer frem ; faar vi intet
glimt av systemet som Taine vilde sætte isteden, naar
dialekti-ken hadde sprængt de andre væk og skaffet plass? Ett eneste,
men det kaster ogsaa et streiflys over selve det arkitektoniske
princip i den bygning som Taine skulde reise. Han fremsætter
mot Royer-Collard sin teori om at vor opfattelse av tingene
er en „hallucination vraie", at den efter sit væsen er en
hallucination, som allikevel ved en merkelig mekanisme gjengir
tingenes reelle forhold i alle detaljer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
