Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Nu vil man vel beskylde Taine selv for at skrive enkelt,
om ikke dobbelt, galimathias. Men man maa lægge merke til
hvad der staar ; at vor opfattelse av tingene er en sand
hallucination. Vi har ikke kjendskap til gjenstanden anderledes end
gjennem en sansning, og sansningen er en legemlig process, intet
andet. Vi tar paa et bord, vi ser paa en stol ; hudnerverne,
øienerverne, mottar et indtryk, gjennem en eller anden process
naar dette indtryk frem til bevissthet i hjernen, og det er efter
dette indtryk vi bestemmer stolen, bordet. Det bord, den stol,
vi føler eller ser, er altsaa lavet av os selv. Synspunktet er
ikke nyt; det er tvertimot saa gammelt som selve den kritiske
filosofi. Det nye Taine lægger til er, at hallucinationen ved en
merkelig parallellisme allikevel er sand, vor hallucination svarer
i hver detalj til de reelle forhold.
Det er denne teori som type betragtet som kaster lys over
Taines tankearbeide. Hans tanke bygger en mur av fakta,
det ser ut som der ingen vei er ut. Saa sætter han i en
hypotese dristig over muren —
Boken er blit til som artikler fra 1855 til 1856. Vaaren
1857 kom den ut, og ingen kunde være i tvil om successen.
En logiker som saa hvert svakt sted i motstandernes
argumentation; en stil som rummer alt fra impertinente
ondskapsfuld-heter og skjærende ironi til hymnens begeistring ; et
temperament som svinger fra den overlegne haan til religiøs henrykkelse ;
en særpræget tænker som gaar sin egen vei og som slutter
med at skitsere en universalmetode for alle ; det er klart man
begyndte at studere paa hvem denne mand var og hvad han
egentlig vilde. Fra „les Philosophes français" er Taine ikke
længer en ung lovende begavelse; han er en kraft som de
maa regne med, venner som fiender.
Hvad vilde han saa? Uvissheten blev likesaa stor hvis
man søkte autoriteternes mening. Alle kritikere behandlet
boken, eller søkte at gi et utsyn over de ledende tanker i de
verker Taine før hadde skrevet. Men mere klok av det skulde
man ikke bli ; for de sa alle hver sin ting.
Gustave Planche 1 maler fanden paa væggen, med Benedict
Spinozas karakteristiske træk ; for ham er Taines idéer bare
Spinoza, — deterministen, fornegteren av viljens frihet, den
store pantheist — spiritualisternes sorte dyr, „hvis lære er en
av de farligste i filosofiens historie„.
E. Caro 2 maa, saa nødig han vil, fastslaa successen, men den
er nærmest en succès de scandale, og skyldes utelukkende
1 Revue des deux Mondes. Période 2. T. 8.
2 Revue contemporaine. T. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
