Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
bokens litterære fortjenester, skjønt disse langtfra falder i hans
smag ; for ham staar det som en uhyrlighet at behandle
alvorlige materier i Edmond Abouts stil. Hvad selve idéerne
angaar, er han i den pinligste vildrede. Analysen er Condillac;
syntesen er Hegel ; Spinoza merkes i at Taine er
impregnert med fatalisme; men i bund og grund er det hele ikke
andet end den rene Diderot, en gjenoplevelse av materialismen
i værste form, bare iklædt videnskapelige formler.
Edm. Scherer 1 protesterer mot dem begge. Naar Taine selv
fremhæver Spinoza og Hegel som sine læremestre, er det
ganske urigtig. Taine er heltut positivist; hvad der skiller
ham fra dem, er bare et ord, for det som Taine kalder en
aarsak, svarer heltut til det som positivisterne kalder en lov.
De eneste som vil forstaa, er Ed. Cournault2, og
Sainte-Beuve 3. Men for ham er det centrale hos Taine en
litteraturhistorisk metode som han tar avstand fra.
Hvem var han saa egentlig, denne mand? Hvad vilde han,
hvilke idéer hadde han?
1 Bibliothèque universelle 1858.
2 Correspondance littéraire 1857.
3 Le Moniteur mars 1857.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
