Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ungdomskorrespondancen, er prisningen av den filosofiske ro
som spekulationen gir;1 mot sig selv arbeider han sig op i
filosofisk resignation.
Flugten fra enhver aktiv optræden, flugten fra samfundslivet,
og tilværelsen paa tankernes tinder, det er altsaa i
virkeligheten Taines kamp mot sig selv. Mot sig selv maa han finde
noget at tro paa, maa finde nye guder at dyrke, og han finder
dem i sin filosofi, i naturen og i sin musik. Filosofen i ham
er en maske, javel. Men han lægger den aldrig bort. Det er
den som blir den offentlige personlighet „H. Taine de
l’Académie française", og rygraden i denne hans offentlige
personlighet er hans filosofiske system. Men — følgen av denne
hans kamp mot sig selv er ogsaa det bitre sortsyn som ligger
paa bunden. —
Som ventelig var, Taines energiske og maalbevisste arbeide
skaffet ham snart en position paa Ecole normale, likemeget
blandt eleverne som blandt lærerne. Eleverne søkte ham stadig
om oplysninger av alle slag, „le grand bûcheron" som de
kaldte ham med et opnavn han hadde faat av Edmond About.
Lærerne var alle fulde av respekt for denne sjelden klare
intelligens og fulde av beundring for den maalbevisste flid han
la i sit arbeide. Men de idéer han omgikkes med, var de ikke
fuldt saa fornøiet med; filosoferne paa Ecole normale —
Etienne Vacherot, Jules Simon, Saisset — hadde forskjellige
avskygninger i opfatningen, men stod allikevel alle paa
spiritualismens grund. Taines opløsende kritik og sterke personlige
tilslutning til Spinoza var ikke velset av dem, og enkelte av
dem forsøkte med magt at ta ledelsen over det unge talents
tankegang. Men med alle meningsforskjelligheter var de enige
om at spaa ham en glimrende fremtid; og dog endte Taines
studietid paa Ecole normale med et nederlag. Da han i august
1851 skulde underkaste sig den avsluttende prøve, agrégationen
i filosofi, blev han strøket. Det var en overraskelse for lærerne
som for eleverne, næsten indpaa en skandale. Ingen var i tvil
om at det var av konfessionelle grunde den herskende
spiritualisme vilde stænge veien for Taine; der gik rygter om at
det var selve Victor Cousin som stod bak.2 Men nederlaget
var der, og under den almindelige forfærdelse og med alle
beviser paa sympati trak Taine sig tilbake. Han fik en
utnæv-nelse til vikarierende lycéelærer i provinsen, og da agrégationen i
1 Et typisk sted se Corr. 1, s. 52.
* Nederlaget er utførlig beskrevet hos Monod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
