Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
filosofi nogen maaneder efter blev suspendert, maatte han
lægge sit arbeide paa en universitetskarrière helt om.
Det aar han sitter som lycéelærer, er kanske hans
allerværste arbejdsaar. Men dels hadde han ved sin agrégation
utfordret de ledende kredse inden universitetsverdenen, og dels
kom han paa egne vegne paa det sorte bret hos
keiserdømmets undervisningsminister.
Efter statskuppet forlangte Napoleon 3.s ministerium, for at
sikre sig mot universitetsverdenen, der i det store og hele tat
var liberalt farvet, at enhver professor skulde undertegne en
adresse som uttrykte folkets taknemlighetsfølelse overfor den
ændring i statsstyreisen der var gjennemført. De som negtet, blev
uten videre avsat, saaledes baade Vacherot og J. Simon. Taine
mente at selve statskuppet hadde faat sin anerkjendelse ved
plebisciten, og at altsaa ingen direkte hadde ret til at optræde
mot den nye regjeringsform. Men ingen kunde forlange av
ham at han for sit personlige vedkommende skulde gi sin
tilslutning til et overgrep. Og han negtet at underskrive.
Nu hadde dette rigtignok ikke øjeblikkelige følger. Som
vikar hadde han jo egentlig ingen pligt til at uttale sig, men
det blev rapportert, og unaaden hang ham truende over hodet.
Da kurset i Nevers var slut, blev han forflyttet til lycéet i Poitiers,
i en stilling som var „mindre farlig for hans fremtid", som
lærer i filosofi i næstøverste klasse. Men sammen med
utnæv-nelsen fik han en meget skarp advarsel fra
undervisningsministeren. I Poitiers gav han bare rent elementær undervisning
og var saa forsigtig som bare mulig. Men heller ikke dette
nyttet. Han blev forflyttet endnu engang, og fik 6. klasse ved
lycéet i Besançon. Det var en degradation, han søkte og fik
entledigelse, og den blev fornyet aar for aar, indtil hans ti
aars ansættelsestid var utløpen.
Som skolemand følte han sig merkelig nok i sit ess. Han
la hele sin personlighet i arbeidet, og med hans smaa
fordringer var den ynkelige gage sammen med den lille bitte arv han
hadde, mere end nok, saa han rent følte sig paa en grøn gren.
Forresten levet han sit eneboerliv ganske som før, indelukket
i studier. Endnu mere end i Nevers var dette tilfældet i
Poitiers, som var et erkekatolsk hul, hvor biskoppen hadde ren
enevoldsmagt over legemer og sjæle og hvor enhver
selvstændig tanke var kontrabande. Selvom han var aldrig saa forsigtig,
kom han engang imellem til at røbe sig, i sin undervisning og
privat. I Poitiers kom han derfor rent paa kant med det lille
samfund han levet i.
Hans personlige utvikling fortsætter derfor ganske i samme
spor som den begyndte i paa Ecole normale: Ensomhet i stu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
