Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
ring. Da han gik ind paa Ecole normale, var han som i en
fæstning indesluttet i sit Spinozistiske system. Og det blir altid
liggende i ham som hans verdensopfatning, som hans syn paa
den store sammenhæng.
Først og fremst er Taine fra studiet av Spinoza blit
overbevist determinist.1 Hele hans virke er bundet av dette syn,
i alle sine arbeider vil han søke bakover til den virkende
aar-sak. Hans determinisme fylder hans litteraturhistoriske og
kritiske arbeider, den bærer hans historisk-sociologiske.
Dernæst er det Spinozas idéer som har git Taine hans metafysik.
Nu har rigtignok Taine flere steder i sine verker git uttryk
for sin mistillid til metafysiske opkonstrueringer.2 Men paa den
anden side kan der efter ungdomskorrespondancen ikke være
tvil om at metafysiske spekulationer staar for ham som toppen
av alt tankearbeide og at hans tankearbeide som avslutning
har krævet et metafysisk system.3 Det har han først fundet
hos Spinoza. Men snart har han baade i sin tanke og i sit
virke lagt metafysikken tilside; han gjemmer den som en
skarp-slepen kaarde, og bruker isteden kritikens ris4 ikke bare av
forsigtighet, men fordi han ser det er med et
undergravnings-arbejde, ikke ovenfra med stolte teorier, man sprænger den
spiritualistiske fæstning i luften. Først har han da lagt dem tilside,
sine metafysiske spekulationer; saa har han lagt dem helt bort;
ikke fordi han ansaa metafysik for umulig; han trodde at
vi-denskapen engang skulde gi det store videnskapelig begrundede
verdenssyn;5 men han saa at øieblikket ikke gav materialer til
det. Derav hans forsigtighet for at vove sig rent ut paa
vidderne; og derfor lar han trods sin utprægede interesse de
metafysiske spekulationer bli liggende; eller rettere de
metafysiske idéer som han ved Spinozas hjælp har tilegnet sig,
blir liggende i hans hjerne, og røber sig engang imellem.6
Taines grundlæggende idé — parallellismen mellem tanke-
1 Corr. 1, s. 35.
2 Se f. eks. slutningen av „De l’intelligence".
s Corr. 1, s. 180.
4 Phil. cl. s. 78.
5 De l’intelligence 1, s. 6.
6 Dette er det rigtige grundsyn i Paul Nèves nævnte bok. Men med
en systematik som vilde ha skræmt selveste Taine, har han drevet
idéen ut over alle rimelige grænser. For ham er Taines tanke heltut
stillestaaende. 20-aaringen har tilegnet sig Spinozas system ; og hele
manddommens gjerning er ikke andet end logiske deduktioner fra dette
verdenssystem; litteraturhistorie eller sociologi, æstetik eller psykologi,
akkurat det samme ; like ned til Taines angrep paa skolevæsenet og
opdragelsen — i Etienne Mayran og „Les origines" — er de konsekvenser
av Spinoza. Boken er den alvorligste advarsel jeg kjender mot en
utelukkende systematisk fremgangsmaate. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
