Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Her ligger den dypere grund til at Spinozas lære, som han
tilegnet sig og begyndte at forsvare som paa likesom, slog ned
i ham slik at den tok hans tanke for hele livet. Spinozas
tanker har fundet beslegtede strenger i Taines eget indre.
Og derfor har Spinoza kunnet gi Taine noget saavel for
hans tanke som for hans følelsesliv.1 Taines tanke har med
Spinoza kunnet stige like til den første store aarsak ; og hans
aand er revet med, ikke alene av den stolte reisning over
byg-verket, men ogsaa av selve arkitekturens detaljer. Spinoza
bygger sin etik op rent geometrisk, i sætninger og beviser. Man
kan tænke sig hvordan en slik fremgangsmaate har lyst for
Taine med hans saa sterke hang til at formulere. Og for
Taines følelsesliv har Spinoza været utgangspunktet hvorfra han
har støpt sin religion.2
Dette sisste er bare styrket ved Taines indtrængende
studium av den tyske filosofi i begyndelsen av det 19.
aarhundrede, særlig Hegel. De tyske filosofer staar overfor Spinoza
ganske som Taine. —
Taines studium av Hegel betegner ikke nogen helt ny
landevinding for fransk filosofi og fransk litteratur. Den som har
indført Hegelske tanker i fransk filosofi, er Victor Cousin, i den
berømte Cours fra 1828. Men Cousin blev som statsfilosof ikke
sine guder tro; senere findes der blandt Cousins tilhængere
mænd — Etienne Vacherot f. eks. — hvis hele tankegang er sterkt
influert av Hegels system. Men disse halve Hegelianere
nærmer sig mesteren fra et spiritualistisk grundsyn. Taine kommer
til ham fra en ganske anden kant. Og derfor blir ogsaa
resultatet for ham et ganske andet.3
Taine er vistnok begyndt at studere Hegel kort efter at han
for alvor hadde sluttet sig til Spinozas system ; man vet at
Taines lærer i filosofi paa Collège Bourbon, Ch. Bénard/ har
laant ham verker av Hegel. Men det er først i Iæreraaret, at
Taines studium av Hegel begynder for alvor. Taine har selv
nogen aar efter fortalt, hvordan det virket.5
1 Corr. 1, s. 35. Cfr. Corr. 1, s. 59 & 72.
2 Det er mulig at Goethes indflydelse har trukket i samme retning.
Se Barzelotti s. 35 flg.
® Den Hegelske indflydelses historie i Frankrig er endnu ikke
skrevet. Sml. med det flg. særlig: Edm. Scherer: Hegel et Hegelianisme i
„Mélanges d’histoire religieuse" og E. Poitou: Les disciples de Hegel en
France 1. H. Taine i Revue nationale T. 15, 1863. Den sisste artikkel,
som ikke blev fortsat, er et voldsomt angrep paa Taine.
4 Ch. Bénard oversatte Hegel og var vel i det hele tat den ledende i
den Hegelianske bevægelse som omkring 1850 bryter ind i fransk
filosofi.
6 Phil. cl. s. 132-33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
