Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
alvorlig stil. Og tiltrods for at Taine i Guizot, i Sainte-Beuve,
hadde varme forsvarere, blev utdelingen av prisen utsat og
avhandlingen sendt tilbake til omarbeidelse. Taine var alt under
skrivningen lei det hele, og var selvfølgelig ikke tilsinds at
at ville ta den op paany. Omarbeidelsen blev da ogsaa derefter;
et par uttryk som hadde vakt Akademikernes forfærdelse, blev
strøket — som at Bossuet hadde skrevet historien „som for et
barn". Men Taines motstandere hadde slaat et slag og gav sig;
Taine fik sin pris, og aaret efter forelaa „Essai sur Tite-Live"
trykt (1856). Da var den forsynet med følgende fortale:
„L’homme, dit Spinoza, n’est pas dans la nature „comme un empire
dans un empire", mais comme une partie dans un tout; et les
mouvements de l’automate spirituel qui est notre être, sont aussi réglés que
ceux du monde matériel où il est compris.
Spinoza a-t-il raison ? Peut-on employer dans la critique des
méthodes exactes? Un talent sera-t-il exprimé par une formule? Les
facultés d’un homme, comme les organes d’une plante, dépendent-elles les
unes des autres? Sont-elles mesurées et produites par une loi unique?
Cette loi donnée, peut-on prévoir leur énergie et calculer d’avance leurs
bons et leurs mauvais effets? Peut-on les reconstruire comme les
naturalistes reconstruisent un animal fossile? Y-a-t-il en nous une faculté
maitresse dont l’action uniforme se communique différement à nos
différents rouages et imprime à notre machine un système nécessaire de
mouvements prévus? On a essayé de répondre Oui; et par un exemple".
Det er første gang Taine sætter frem sit program, en
fanfare som melder en ny ridder paa turneringsplassen. Hvad de
lærde herrer i Akademiet har sagt til denne trosbekjendelse,
vet man intet om.
Ifølge Taine er Livius langt fra at være historieskriveren,
som skal skildre, tegne livfulde portræter og gjengi situationer
med dramatisk liv; og han er likesaa langt fra at være den
filosofisk skolerte og kritiske historiker, som intet bestemt maal
har for øie, som bare vil ordne og gruppere og søke frem til
de store herskende lover, ut fra en eneste tanke : at søke det
som er sandt. For Taine er Livius den typiske orator, som
altid har tankerne henvendt paa sit publikum, som vil overbevise
os og opbygge os og ved sin indflydelse føre os frem paa den
rette vei. Egentlig var han skapt til at spille en politisk rolle
i folkeforsamling eller senat. Men under Augustus var politiken
færdig, og Livius’ evner fandt ikke den anvendelse de passet
til. Saa blev han historiker, og vi finder i hans historie alle de
træk som skaper den typiske orator, det utpræget patriotiske
sindelag, den slet skjulte moraliserende tendens, enhetssynet
og den eleverte stil, ikke den kritiske og filosofiske historiker.
Som historiker har han alle de gode sider som findes hos en
fremragende politisk taler: han har sine belægsteder i orden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
