Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
vet efter den livlige, konkrete og farverike stil som vi kjender
fra hans senere store tid, vil man ikke finde den.
Denne specielt Taineske stil er bygget over to store
principper. Det ene er logikken, den logiske sammenkjedning av
enkeltheterne og den logiske konstruktion av boken, av
kapitlet. Dette er grundlagt ved Taines studium og tænkning i
ungdomsaarene, og denne logiske stil finder man nøken i
ungdomsarbeiderne. Det nøkne logiske grundpræg holder sig ogsaa
bestandig i hans verk. Med logisk vælde er hver bok, hvert
kapitel, hver periode, bygget op, en logik som tar læseren fast
fra første side av, tvinger ham med sig, og der er ingen vei
utenom. En bok er bygget som slutning fra logikken, et
kapitel ender altid i et resumé som i kortest mulige træk gir op
igjen hvad der i kapitlet er paavist i detalj. Det er en
byg-ningsmaate som kræver formlen som avslutning; og den finder
kanske sit tydeligste uttryk1 i den uavladelige bruk av det
gammeldagse høitidelige adverbium: partant.
Men det andet grundlæggende stiltræk er likesaa
iøjnefaldende; og det har vel skapt stilens popularitet. Det er hele den
uendelig livfulde og nuancerte fremstilling av alle enkeltheter,
grundlagt paa en lysvaaken iagttagelse. Taine vendte efter sin
reise til Pyrenæerne tilbake igjen til sin gjerning i Paris og
gik ind i sit studérkammer som før. Men han lukker ikke
døren efter sig; den blir altid staaende aapen ut til lyset og
dagen.
Gjennem sin Pyrenæerreise har Taine lært at se, lært at
gjengi. Før var det som hans iagttagelse sov. Nu er den
lysvaaken, merker sig ændringen i farvetoner og lysvirkninger,
morer sig med at følge linjernes spil, griper det eiendommelige
i et tonefald — ser og opfatter og gjengir det særegne, det
individuelle i alt. Individualiseringen paa grundlag av en vaaken
iagttagelse og den logiske sammenkjedning av det han har set
og opfattet, det er Taines stil.
Boken om Pyrenæerreisen vidner om gjennembruddet av
en medfødt evne, alle tegn tyder paa det. Men stilændringen
er støttet av en logisk tankekjede som Taine før hadde støpt.
Alt paa skolebænken hadde han villet redigere et kompendium
med de almindelige principper for stil. Hvad han der fandt ut,
vet man ingenting om. Men av leilighetsbemerkninger2 i
ungdomsarbeiderne kan man allikevel se i hvilken retning hans
tanker har gaat. Han har øiensynlig skapt sig en egen stilteori.
1 Sml. Laborde-Milaà : H. Taine. Essai d’une biographie intellectuelle.
Paris 1909, s. 186.
2 Se: Corr. 1. s. 85. Essai sur La Fontaine ss. 147, 150, 152,291.
Essai sur Tite-Live ss. 308, 310, 330 & 343.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
