Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
er det saa han gjengir? I første række er dette naturligvis
avhængig av hvordan han gjenfremstiller for sig selv sine egne
oplevelser og iagttagelser. Han har spart os for undersøkelsen
av dette ved at utføre den selv.
Han skriver i sin bok „de l’Intelligence" :1
„Pour mon compte... je n’ai qu’à un degré ordinaire [la mémoire]
des formes, à un degré un peu plus elevé celle des couleurs.....Même
dans les résurrections involontaires, qui sont les plus vives, je ne suis
qu’à demi lucide; le fragment le plus visible et le plus coloré surgit en
moi sans éblouissement ni explosion; comparé à la sensation c’est un
chuchotement où plusieurs paroles manquent à coté d’une voix articulée
et vibrante. La seule chose qui en moi se reproduisse intacte et
entière, c’est la nuance précise d’émotion, âpre, tendre, étrange, douce ou
triste, qui jadis a suivi ou accompagné la sensation extérieure et
corporelle; je puis renouveller ainsi mes paines et mes plaisirs les plus
compliqués et les plus délicats, avec une exactitude extrême, et à de très
grandes distances. A cet égard le chuchotement incomplet et défaillant
a presque le même effet que la voix".
Hvordan merkes nu denne for Taine eiendommelige maate
et gjenfremstille indtrykkene paa i hans stil?
Man finder i Taines naturskildringer paafaldende vek
linjeføring; det er som om hans gjengivelse av det han har set ikke
trænger at ha linjerne med. Naar han i sin bok om
Pyrenæerreisen skildrer fjeldfloraen, lægger han næsten ikke merke til
blomsternes form; han kommer ikke længer end til slike
almindelige bestemmelser som gir hans eget ubestemte
skjønhets-indtryk; vi ser dem efter hans skildring først og fremst som
farver :
„Les Rhododendrons poussent en touffes et couronnent la
montagne de bouquets roses. Les bruyères serrent leurs grappes blanches,
petites fleurs ouvertes, en forme de vase, d’où sort une couronne
d’éta-mine grenat. Dans les creux abrités les campanules bleues balancent
leurs jolis clochettes; le moindre vent les couche; elles vivent pourtant
et sourient tremblantes et gracieuses. Mais entre toutes les fleurs
nourries de lumière et de l’air pur la plus precieuse est la rose sans
épines. Jamais pétales plus frêles n’ont formées une corolle plus mignonne;
jamais vermillon si vif n’a coloré un tissu plus délicat.2
Paa samme vis har heller ikke fjeldene nogen utpræget form ;
enten personificerer han dem, eller viser os dem som svære
kompakte farvemasser ; øiet opfatter lys- og skyggevirkninger i
fjeldsiden tydeligere end konturerne ; alle de graalige og grønne
toner i mos og lav er rikere gjengit end takker og skar i
fjeldryggen. Og han magter at vise os et marmorbrudd med alle
1 Vol. 1, s. 78-79.
1 s. 179—80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
