Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Derfor maa ogsaa kritikeren foruten sin egen personlig og
nationalt bestemte sjæl ha en 5—6 andre kunstig erhvervede
og en saa vid sympati at han kan tilegne sig de for hans egen
personlighet mest fremmedartede følelser.1
Synspunktet er ideelt, men ugjennemførlig. Og i alle fald
passer en saa kold og trang rustning mindst av alt for Taines
voldsomme temperament. Nu er det allikevel ikke let at se
Taines egne meninger, at finde hans egen personlige opfatning
og smak her i Essaierne. Vel kan ingen tvinge ham til at skrive
om noget han ikke interesserer sig for. Og i emnevalget merker
man tydelig nok i hvilken retning hans interesser gaar. Blandt
de personligheter han behandler finder vi næsten hele rækken
av dem som har hat betydning for hans eget tankeliv: Michelet
og Guizot, Stendhal og Balzac, George Sand, Sainte-Beuve,
Macau-lay og John Stuart Mill, Marc Aurel. Men der hvor man
beundrer er det ikke vanskelig at søke at forstaa. Mere merker man
Taines eget temperament i hans sociale studier over en litterær
periode. Stiller man sammen hans essais om fransk litteratur i
det 17. aarhundrede,2 er hans fulde sympati ikke med Madame
de La Fayettes forfinede og gracieuse elegance, ikke med Racine’s
pragtfulde retorik, ikke med La Bruyères kloke og kolde satire,
men med den hensynsløse iagttager, den uforfærdede realist,
den blodige pamfletist, den steile og egenraadige personlighet
som heter Saint-Simon.
Kun i de to polemiske essais, mot Jean Renaud og mot
Troplong og Montalembert, kommer Taine’s lidenskapelige tagen
parti helt frem. 1 alle de andre essais er synspunktet forskerens.
Anderledes blir det i den store engelske litteraturhistorie. Og
det er dette som gir den væsentligste forskjel mellem denne og
essaierne.
„Histoire de la littérature anglaise" er ogsaa blit til som
essaier. Fra 1855 av har Taine paa 8 aar pløiet igjennem det
vældige stof; selvfølgelig har han da med en gang efter
læsningen av en forfatter maattet notere ned sit indtryk av ham ;
og det er ikke uten for hovedpunkternes vedkommende blit tid
til ny konfrontering med personligheten.3
1 Litt. anglaise 5 s. 275.
* Vi merker i disse essais noget til det syn, som senere skulde
bestemme Taines voldsomme angrep paa den klassiske litteratur og l’esprit
classique; men han hadde meget tydeligere vist sin mening i kritikken av
Cousins arbeider om den samme tid.
s Da litteraturhistorien skulde komme ut i bokform, tok Taine det
hele op til nybehandling. Men det blev med en retouche. Sterkt
omarbeidet er bare avsnittene om Angelsakserne, den engelske renæssance og
Milton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
