Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
og saa misforstaat som den om momentets indflydelse. Alle,
som har nævnt den, har hat sin egen opfatning av den ; bare
at referere, hvad de forskjellige kritikere har ment, vilde ta
mange ark. Dette er Taines egen skyld. Hans lov om momen’et
er uklar baade i sin formning og i hans anvendelse av den.
Først selve formlen. Det er ikke klart nok fremhævet at
loven om momentet hører til en anden gruppe end lov om race
og om milieu. Den grundlæggende væsensforskjel ligger ikke
bestemt nok uttrykt. Og desuten er selve uttrykket „loven om
momentet" let at misforstaa.
Ser man nøiere paa de forskjellige steder, hvor Taine har
brukt ordet „moment", blir man meget snart opmerksom paa at
det har to helt forskjellige betydninger. Først den gjængse,
som svarer til vort tidspunkt — den mindste tænkelige del av
et tidsrum, tænkt saa liten, at indenfor det er tiden stillestaaende,
tidssammenhængen merkes ikke. Men moment har ogsaa en
anden betydning i Taines sprog, en overført. Han bruker det
ikke bare om tiden, men ogsaa om bevægelsen; han bruker
det om enhver sammenhængende utvikling, om den mindste del
av denne, hvor man kan merke selve bevægelsen. Denne
betydning har „moment" i mekanikkens tekniske sprog, og flere
har tænkt at Taine hadde sin lov fra mekanikken. Det er
sikkert ikke rigtig; han har tat den fra Hegel. Hegel har med
sin utprægede etymologiserende tendens ført de fleste av sine
uttryk tilbake til deres oprindelige betydning. Grundbetydningen
i moment (movimentum) er bevægelse. Naar da Hegel
fremstiller menneskehetens historie som en stor sammenhængende
utvikling, dannet av en kjede av smaautviklinger, kalder han
hver av disse smaautviklinger et moment. Med grundsynet har
da Taine ogsaa tat ordet fra Hegel. Loven om momentet er
altsaa ikke en lov om tidspunktet, om de indflydelser som gjor
sig gjældende samtidig med en mands virke. At en
kulturstrømning bryter ind over et land og skaper en periode med
utpræget karakter, det falder ikke ind under loven om momentet.
Renæssancebevægelsen, som bestemmer litteraturen under
Elizabeth, er ikke et moment; heller ikke „l’esprit classique", som
100 aar senere snur Englands litteratur. Den slags ændringer
er forandringer i milieuet. Men Cromwells tid er et moment;
i sin voldsomme kraftutfoldelse har Protektoratet paa alle felter
sprængt de gamle baand. To forandringer i milieuet ændrer
bevægelsens art; men bevægelsens styrke er uforandret. Derfor
sprænger ogsaa Restaurationen paa sin side alle baand.
Taines anvendelse av loven om momentet er heller ikke
helt klar. Under momentskildringerne i hans verker findes
baade slike som den jeg har nævnt, to tidsaldre stillet i sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
