Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Det er bare disse „qualités générales" som det er hans og
hans videnskaps maal at rede ut. Alle de andre qualités
particulières, de er den skildrende kritiks domæne, og den
overlater han — i teorien — saa gjerne til de andre. Han
beskjæftiger sig med sjæleanatomien; la saa andre gi et livfuldt portræt
av mandens karakteristiske ydre ; det er ikke anatomiens sak.
Men har saa anatomien git ham nok, er hans tankearbeide
tilfredsstillet ved at anatomere, ved at forklare og finde lover?
Ja, det er nok for filosofen i ham. Men mennesket reagerer.
Under dette arbeide, som bestaar i systematisering og munder
ut i formler, er motsætningen mellem de to magter han har i
sig selv, den erhvervede filosofi og den oprindelige
lidenskabelighed blit ham selv mere og mere klar.1 Han sliter paa sig
selv ved sine systematiseringer, hjernen blir tom og træt av
altid at være indstillet paa at støpe formler og finde lover.2
Følgen for ham selv blir at det koster ham en voldsom
anstrengelse at skrive; „efter to timer, tre timer, undertiden én time,
er jeg nødt til at stoppe ; jeg kan ikke længer forbinde to idéer.
Antagelig er min maate at skrive paa mot min natur, siden
den plager mig slik". Og hvad har han igjen hos publikum
for sin systematik? Alle kritikere, selv de mest velvillige som
Sainte-Beuve, sier at han er for systematisk, forcert systematisk.
Og han kan ikke la være at gi dem ret.
Dette er det som ligger bak det merkelige opgjør Taine
holder med sig selv i februar 1862.3 Der stiller han op sin
aandsform mot sin natur; i hans aandsform er det oratoriske
drag sterkt fremtrædende. Derfor har hans maal været at:
„remplacer l’intuition (Carlyle’s insight), l’abstraction subite (Tyskernes
Vernunft) par l’analyse oratoire". Nu tviler han sterkt paa at han har
været paa rigtig vei: Ouand je me regarde intérieurement il me semble
que mon état d’esprit a changé, que j’ai détruit en moi un talent, celui
d’orateur ou de rhétoricien. Mes idées ne s’alignent plus par files comme
autrefois; j’ai des éclairs, des sensations véhémentes, des élans, des mots,
des images; bref, mon état d’esprit est bien plutôt celui d’un artiste que
d’un écrivain. Je lutte entre les deux tendances, celle d’autrefois et celle
d’aujourd’hui".
Dog tror han at den idé, som bærer hans verk, er sand.
Han vet, at jo omhyggeligere den er utført, desto mægtigere
virker den, at det er idéen han skylder det navn og den anseelse
han har faat. Men han sprænger sin hjerne paa den. — Skulde
da nu ikke tiden til handling være kommet? Hadde han ikke
bygget ut sit historiske syn slik at han fra det kunde gaa over
1 Se til dette og det følgende: Notes personnelles i Corr. 2, s. 259 fig.
’ Derav den indrømmelse til den skildrende kritik, der som før
paa-pekt findes i den engelske litteraturhistorie.
* Notes personnelles Corr. 2, s. 259 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
