Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
qu’ elles se manifestent. Pourvu que l’artiste ait un sentiment profond
et passionné et ne songe qu’ à l’exprimer tout entier, tel qu’il l.’a, sans
hésitation, défaillance et réserve, cela est bien ; dès qu’il est sincère et
suffisamment maître de ses procédés pour traduire exactement et
complètement son impression, son œuvre est belle, ancienne ou moderne,
gothique ou classique.1
Hvordan skapes da for Taine skjønheten i et verk? Hvad
blir for ham det som danner et kunstverk? Jo, det er det
grundpræg det faar ved fremhævelsen av en stor idé. Ut fra dette
grundsyn hadde han definert hvad det er som skaper et
kunstverk i „Essai sur les fables de la Fontaine": unité og diversité;
unité ved at gripe en idé og fremhæve den; diversité ved at
gjennemføre den saa rikt detaljert som mulig. Kunstnerens
gjerning blir da i sin komposition at fremhæve det grundtræk som
modellen har, men som i modellen ikke er klart nok fremstillet:
L’œuvre d’art a pour but de manifester quelque caractère essentiel ou
saillant, partant quelque idée importante, plus clairement et plus
complètement que ne le font les objets réels.2
Paa bunden er altsaa kunst og filosofi bare to sider av samme
sak. Begge søker at fremstille idéen. Kunstneren utfører bare
for vort øie det som filosofen utfører for vor tanke ; begge
fremstiller idéen og finder ut lovene og aarsakerne for den.3 Dette
er det som ligger i de forunderlig utseende paradokser Taine
støper: „Poesi og system er to ord som synes at utelukke
hverandre, men som har samme betydning,"4 eller at „poesiens store
verker er en syllogisme i aktion."5 Man ser ogsaa hvordan
systematiseringen tar magten i Taines kunstbetragtning.
Naar man paa disse forutsætninger blir æstetiker, er det klart
et ens æstetik blir av en egen art.
„La Beauté dans un objet est la propriété de faire naître en nous cette
sensation agréable très élevée et très noble, indépendante de toute vue
intéressée et qui est la simple augmentation de notre action pensante."8
Men en slik æstetisk sensation er avhængig av hver enkelt
hjernes struktur ; nogen faar den av en geometrisk formel, nogen
faar den av en dampmaskine, nogen av et kunstverk; altsaa ligger
selve den æstetiske fornemmelse utenfor enhver diskussion. Alt
man kan gjøre, er at gi formlen for hver enkelts æstetiske smag,
det vil si finde og formulere den nødvendige betingelse for at
han skal ha nogen æstetisk fornemmelse. En æstetik i ordets
1 Voyage en Italie. Vol. l,s. 5.
1 Phil.de l’art 1,41.
’ La Fontaine et ses fables s. 160.
* Essais s. 145.
5 La Fontaine & ses fables s. 272.
6 Corr. 2, s. 72; sml. s. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
