Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
gjort, der er mægtige skildringer av renæssanceliv og
renæs-sancepersonligheter; der er diskurser om klædedragtens
psykologi, der er landskapsbilleder og fjeldvuer, og der er idéer nok
til mange verker.1 Det er fra denne bok Taine tar stoffet til
sin undersøkelse av Grækenlands skulptur og av det italienske
renæssancemaleri.
Taines tre kunsthistoriske momentstudier er, som saa mange
av hans andre verker, blit til ved en ydre foranledning. Fra
1865 av er han forelæser i æstetik ved Ecole des beaux arts,
og hans kunsthistoriske arbeider er i sterkt kondensert form de
forelæsninger han der holdt. De er meget sammenarbeidet, men
det er gjort ved at eksemplerne er skaaret bort, og altsaa den
historiske del og omtalen av personligheterne forkortet.2 Nogen
reel omarbeidelse har ikke fundet sted. De er alle bygget paa
egne studier, dog er der i behandlingen av Grækenlands skulptur
tydelig indflydelse at merke fra Herder, og en enkelt idé i boken
om Nederlandenes maleri skyldes Emile Planat.
Arbeidsmetoden er ikke ny. For at forklare en periode
bruker Taine ogsaa nu race, milieu og moment. Men de tre
lover er ikke længer sat i forbindelse med kunstneren selv eller
kunstverket, men med den „personnage régnant" som
kunstneren gjengir i sit verk. Det er en væsentlig teknisk ændring
som ikke spiller nogen rolle for metodens karakter. Men
ændringen fremhæver rigtigere metodens art; den præciserer at
den kun beskjæftiger sig med de store almindelige træk.
Som den ordensmand han er begynder Taine endnu engang
med at præcisere metoden, i Philosophie de 1’art (1864).
Som alt andet i verden er ogsaa kunsten lovmæssig bestemt.
Det enkelte kunstverk er en liten del av et stort hele, først av
den helhet som kunstnerens produktion danner, han er igjen
del av en skole, en retning, og skolen er igjen uløselig bundet
ind i sin samtid. Æstetikken, som vil søke de store lover for
kunstverkets tilblivelse, maa da altid gaa ut fra den største
enhet, hvor kunstverket hører hjemme, samtiden ; og den har
først at finde samtidens ideelle grundpræg, for dette er som en
moralsk temperatur for kunsten og bestemmer den ganske som
temperaturen bestemmer plantelivet.
1 Enkelte av disse idéer kan jo virke snurrige nok, særlig av dem som
gjælder samtiden. Saaledes mener han at i vor tid er der ikke mere
grobund for den store kunst; vi kommer ikke længer end til
landskapsmaleri og portræt. Den masseflom av idéer, som hører hvert menneske
til, har nemlig omformet forestillingslivet. Vi tænker i idéer, ikke i
billeder; og uten at vi tænker i billeder er bildende kunst umulig. Ja, logisk
er jo i alle fald slutningen.
2 At dømme efter de to av forelæsningerne som er trykt in extenso,
Leonardo i Nouveaux essais og Titian i Revue des cours & conférences.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
