Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
historisk fremstilling av kunstens sociale forutsætninger ut fra
det syn som er bestemt ved Taines historiske filosofi.
Og dette gir da ogsaa med en gang hvilken betydning Taines
kunsthistoriske arbeider har. De har en plass mellem de verker
som søker at rede ut forholdet mellem samfundet og kunsten,
en plass som de nok vil beholde ved den konsekvens og det
enhetssyn som præger dem, selv om systemet svigter og detaljer
forkastes. Men for dem som i kunst har hat en oplevelse og
søker at gi andre den samme oplevelse eller i alle fald
forut-sætningerne for at opleve selv, for dem har Taine ingen
betydning. Som kunsthistoriker er altsaa Taine noget snever.
Egentlig har ikke efter Taines system en vurdering av nogen
art sin plass i kunsthistorien likesaalitet som i litteraturhistorien,
det være sig en æstetisk eller social vurdering. Og Taine
fremhæver da ogsaa uttrykkelig at hans videnskabelige æstetik har
like stor sympati for alle skoler. Men like litet som i
litteraturhistorien har han kunnet holde en vurdering borte, ja mindre
end der, fordi der i kunsthistorien falder tydeligere skoler og
tydeligere epoker. Han har maattet se at der findes kunstskoler,
som ikke har sat blivende indtryk efter sig i kunstens historie,
og han har maattet se at der er epoker, hvor kunsten ikke har
naadd frem til fuldgyldig uttryk. Han har ogsaa paapekt det
gang paa gang, og forsøkt at forklare hvorfor. Men det vil
altsaa si, at han har vurdert. Hans fremstilling kræver altsaa en
utfyldning. Han er nødt til at gjøre op for sig selv efter hvilke
principper han har vurdert, og han blir nødt til at forklare
principperne, utvikle dem for sig selv og andre. Taines æstetik
skulde egentlig ikke ha spor av dogmatisk anstrøk. Men hans
arbeide har vist ham at han likesaa litet som nogen anden kan
klare sig uten æstetiske normer. Slike regler for bedømmelsen
maa han da søke at rede ut, og fremsætte som system.
„L’Idéal dans l’art" er dette system. Den gir en rangskala
for bedømmelsen av kunstverket, og som man kunde vente efter
Taines maate at betragte kunst paa, efter det ideale i kunsten,
det vil si efter idéindholdet.
Men er saa ikke en vurdering av hvilkensomhelst art i strid
med de videnskabelige principper for forskningen? Nei, i det
øieblik forskningen bestaar av videnskabelig utførte analyser,
som man i detalj kan verifiere, er der i disse analyser ogsaa
materiale til en fuldt videnskabelig vurdering. Man kan altsaa
analysere sig til de æstetiske normer akkurat som man har
analysert sig til betingelserne for kunstverket. .L’Idéal dans
1’art" er en slik stor analyse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
