Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Det kunstneriske virke er en overførelse av modellen slik
at et fremtrædende træk i den blir fremhævet. Kunstverket
skal gjøre en „væsentlig egenskap (un caractère notable)" ved
modellen til dominateur. I denne definition av kunst ligger hele
vurderingsskalaen. Jo mere vegt et slikt træk har i modellen
og i verket, og jo mere kunstverket har kunnet gjøre det til
„dominateur", desto høiere i rækken staar det. Analysen har
to ting at rede ut; først hvad det vil si at et træk er vigtig;
saa hvordan kunstverket kan gjøre dette til dominateur.
Det første maa løses ved analogi. Zoologien skjelner mellem
grundtræk og særtræk, mellem primære og sekundære
karakteristika. De primære kan ikke ændres uten at ogsaa de
sekundære følger med; alle de sekundære kan ændres uten nogen
forandring i det primære. I alle de dyr zoologien klassificerer
som pattedyr, er grundtrækket konstant; de sekundære,
lemmernes form, tændernes bygning, varierer sterkt.
Dette gir altsaa, at et træk er vigtigere jo mere stabilt det
er, jo mere det holder sig under ændrede omstændigheter; og
det er mere stabilt jo mere det hører til det elementære
grund-drag i dyretypen. Overført til kulturhistorien vil dette bli, at jo
nærmere et træk kommer det elementære, racen, desto vigtigere
er det.
Dette gir da første norm1 :
„Toutes choses égales d’ailleurs, selon que le caractère mis en relief
par un livre est plus ou moins important, c’est-à-dire plus ou moins
élémentaire et stable, ce livre est plus ou moins beau".
Jo nærmere en bok altsaa er bundet til døgnets eller tidens
modesmag, desto lavere staar den; jo mere den røber
racepræget, desto høiere staar den æstetisk; derfor vil f. eks.
„Robinson Crusoe" eller „Don Quixote" altid staa høit, ogsaa æstetisk.
Men der spørres ved bedømmelsen av et træk ikke bare
efter stabiliteten. For hvert enkelt væsen er der træk, evner
eller legemsformer, som passer besst til den plass det har her
i verden, for rovdyret som for mennesket. I zoologien er
altsaa et træk vigtig efter som det støtter i kampen for tilværelsen,
efter som det fremmer eller hemmer livet. Overført til
kulturhistorien blir dette, at et træk ogsaa maa bedømmes efter sin
moralske virkning. Dette gir anden norm2:
„Toutes choses égales d’ailleurs l’œuvre qui exprime un caractère
bienfaisant est supérieure à l’œuvre qui exprime un caractère malfaisant".
Som man kan vente, noget av det som Taine moralsk sætter
1 Philosophie de l’art. 2, s. 256.
1 Phil. de l’art. 2, s. 289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
