Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
planen var for stor, han hadde engang regnet 10 aar paa den,
og det var nok ikke for meget. Til sit endelige arbeide har
han derfor paany lagt planen om. Analysen beskjæftiger sig
nu kun med vor intelligens; den skal klarlægge hvad det er
intelligensen arbeider med, og den skal klarlægge efter hvilke
lover den arbeider. Den psykologi som foreligger fra Taines
haand, er da ikke blit noget helt psykologisk system; De
l’intelligence skulde senere kompletteres med en analyse av
følelses-og viljelivet; men dette komplement kom aldrig.1 Taines
historiske undersøkelser kom iveien.
Det maal Taine stiller sig med sine psykologiske studier,
er alt sagt i „Philosophes classiques" saa klart som mulig:8
„Nous voulons . . . que la psychologie imite les sciences naturelles
dans la recherche de l’essence comme dans la recherche des causes,
qu’elle travaille à découvrir, non la substance imaginaire et invisible,
mais les faits primitifs auxquels se réduisent les autres, non les
facultés imaginaires et inutiles, mais les faits généraux d’où se déduisent les
autres. Ce n’est pas assez d’imposer ... à la psychologie l’observation
et l’induction, à l’exemple des sciences physiques; il faut encore
enfermer dans l’étude des faits, seules choses réelles, à l’exemple des
sciences physiques. Ce n’est pas assez de lui donner sa méthode; il
faut encore lui fixer sa matière. Ce n’est pas assez de lui fournier sa
lumière; il faut encore l’appliquer sur son objet."
Til at gjennemføre et slikt program om en fuldt
naturvitenskapelig psykologi hadde Taine mange betingelser. Han hadde
en lang øvelse i at iagtta og analysere sig selv som andre3;
han har et klart blik for maaten han maa arbeide paa, han vet
at studier kun blir videnskap naar de gaar ut fra de „smaa
betydningsfulde fakta"4; han har grundige kundskaper og stort
litteraturkjendskap ; han har før flere ganger diskutert grund-
1 Han er begyndt at samle materiale (Corr. III. s. 16); et fragment
er trykt i „Revue philosophique" 1900; dette og leilighetsvise
bemerkninger i brever og verker er nok til at se hvordan Taine vilde
gjennemført en slik analyse. Han vilde ogsaa ført hele følelses- og viljelivet ned
til sansningen, til den primære lyst- eller ulystfornemmelse og til
refleksbevægelsen, som ledsager sansningen. Selve lyst- eller
ulystfornemmel-sen opfatter han rent Spinozistisk. Naar sansningen saa reproduceres,
eller et begrep dannes, trænger ogsaa den primære fornemmelse paa som
ledsaget den, slik at et billede kan frembringe en fornemmelse eller en
bevægelse. Ogsaa vilje- og følelseslivet fører Taine tilbake til
sansningens automatiske tendens til at reproduceres.
2 Phil. cl. s. 257-58.
’ Han hadde f. eks. ofte for skik i selskap at vælge sig en som saa
intelligent ut og krydseksaminere ham om alt mulig. „Ved slike
leiligheter var han forferdelig" (Rob. de Bonnières nekrolog over Taine i
»Figaro" 7» 1893).
4 Cfr. De l’intelligence. Vol. 1, s. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
