Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
imot; de sterkeste og mest overbeviste moralister før ham har
ganske som Taine været determinister, personligheter som Spinoza,
Leibniz, Carlyle, filosofiske skoler som Stoikerne, religiøse sekter
som Calvinisterne og Puritanerne.1
Dette er ikke at løse knuten, det er at hugge den over, og
Taines betragtningsmaate er ikke bindende for nogen anden end
ham selv. Den hviler nemlig i bund og grund ikke paa logisk
tænkning; han forsvarer tilslut sin opfatning med en henvisning
til en række andre der har tænkt som han; hans løsning av
vanskeligheten hviler paa tro.
Hele Taines virke er baaret av en religiøs tro paa
viden-skapens almagt. Videnskapen er det eneste sikre, den svarer paa
alt og den lægger det solide grundlag for alt. Taine har set at
hans videnskapelige ideal, naturvidenskapen, har naadd til i en
viss grad at gripe ind i naturkræfternes spil. Den har ikke naadd
til at hindre en lyn-utladning; men den har i lynavlederen naadd
til at besverge lynnedslagets ødelæggelser. Den har ikke naadd
til at herske over naturkræfterne; men den har naadd til i en
viss grad at styre dem. Det er det han tænker sig at ogsaa
de sociale videnskaper kan naa ; vi kan aldrig naa til at styre
selve begivenheterne; men vi kan naa til efter vor ringe evne
at gripe ind i processen og besverge dens ødelæggende
virkninger.2 Den historiske analyse skal klarlægge alle de store
virkende aarsaker, fra den kan vi forutse det som skal komme.
Og ut fra den historiske bedømmelse skal vi kunne gripe ind
i processen og delvis styre utviklingens gang; det er selve
historiens maal.
Logisk betragtet er der en selvmotsigelse i at Taine, som
den rigorøse determinist han er, maa negte viljens frihet og
betragte forbrydelsen som et nødvendig produkt, mens hans
historieforskning munder ut i arbeide for at bøte paa det som
fortiden har bestemt. Det finder sin forklaring i hans religion:
„selon moi, si l’on nie la détermination absolue des voûtions humaines,
il n’y a plus des sciences sociales, plus de prévision; si l’homme peut
améliorer sa condition, son esprit et son âme, c’est seulement parce-que
les événements internes sont rigoureusement et mutuellement dépendants;
la connexion des faits qui nous donne empire sur le monde physique nous
donne aussi empire sur le monde moral".3
Denne tankegang forklarer undersøkelserne av
forutsætnin-gerne for det moderne Frankrikes statsliv. De er utført som en
historisk analyse, men for at gi grundlaget til en bedømmelse.
1 Corr. 4, s. 185.
’ Sml. indledningen til Histoire de la litterature anglaise og anden
fortale til Essais de critique & d’histoire.
8 Corr. 2, s. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
