Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
si. Kritikken indvender først1 at skildringen ikke er fuldstændig,
der mangler væsentlige avsnit som f. eks. en behandling av
„noblesse de robe". Indvendingen rammer ikke. Taine, og ikke
nogen anden historiker heller av den type som søker ned til de
store aarsaker, er forpligtet til at ta med alt. En anden kan ha
en anden opfatning; men Taine har ikke i adelens tvedeling
kunnet se en faktor som spiller nogen rolle i den krise som
følger. Man kan ikke bebreide Taine at han ingen fuldstændig
skildring har gît, naar det ligger utenfor hans plan at gi en.
Mere vegt har kritikkens anden principielle indvending2; i
„Ancien Régime" er skildringen ført op til et slags idealaar,
som ikke eksisterer; der er brukt træk fra alle kanter og fra
alle tider inden perioden, og man vil ikke i hele „Ancien Régime"
finde et eneste aar, hvor skildringen helt passer. Dette er rigtig
set; men bygningen er en følge av hele verkets plan. Denne
første del skal søke ned til aarsakerne, som har bestemt det
som følger; og da er en systematisk ordning nødvendig; ut av
en streng kronologisk skildring vilde ikke aarsakerne lyse tydelig
nok. Vor tids historie vilde ikke lagt skildringen slik an som
Taine har gjort; men vor historieopfatning er ogsaa en anden
end Taines.
Den alvorligste indvending er: man indser ikke helt at
eksplosionen maatte komme paa grundlag av de forhold som Taine
skildrer i „l’Ancien Régime" ; der er i hans skildring ingen
absolut nødvendig sammenhæng mellem forutsætningerne for
Revolutionen og det som fulgte. Der var i „l’Ancien Régime’s"
samfundsforhold mere sprængstof end „l’esprit classique" og de
politiske dogmer fra „Contrat social". Men for at paapeke dette
maatte der en dyperegaaende sociologisk undersøkelse til end
den Taine leverer. Han har nok set at Revolutionen socialt betyr
en vældig økonomisk omregulering av samfundet.3 Men han ser
i dette en følge av de politiske dogmer; folkesuveræniteten blir,
slik som Revolutionstiden opfattet den, efter hans mening til en
nivelleringstendens. Han har ikke i den økonomiske
omregulering set en følge av samfundsordningen i „l’Ancien Régime".
Men han trækker ogsaa konsekvensen av sin opfatning.
Til at begynde med er Revolutionen efter hans mening
utelukkende en politisk bevægelse. Derfor kunde den ogsaa, selv
efter 1789, ha været besverget og ledet i rigtig spor.4 Det var
viljen til det, og mændene til det, som manglet ; og derfor maatte
det hele gaa sin gang mot den endelige opløsning av samfundet.
1 G. Monod i Revue bleue 1904, juli.
’ Aulard 1. c.
’ Les Origines 4, s. 172.
4 Taine hævder dette flere steder, kanske klarest i et brev, Corr.4, s. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
