Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
ikke det som er en virkelig fortjeneste i Taines fremstilling.
Men han samler klart og oversigtlig historikerens anker mot
boken, og lægger frem nok materiale til at bedømme boken som
historie : Taine har ikke git den endelige fremstilling av
Revolutionens historie, og hans verk maa ikke brukes som haandbok.
Men han har ødelagt „Revolutionslegenden" og derved ryddet
veien for den kommende forskning. Men dette er ikke nok for
den næste generation av historikere, de kritiske historikere. De
har samlet sig om et nøkternt og særdeles fortjenstfuldt kritisk
oprydningsarbejde, særlig indenfor den periode som Revolutionen
danner. Lederen er Aulard, og i det tidsskrift som han utgir:
„La Révolution française" ligger samlet en række undersøkelser,
som viser hvordan Taine i detaljer har tat feil; og der mangler
heller ikke paa direkte motlæg mot Taines fremstilling. For disse
kritiske historikere har Taines bok en eneste betydning: den er
et advarende eksempel.1 Tilslut overtar selve Aulard at gjøre det
av med Taines verk for alvor.
Aulard begynder og slutter sin bok om „Taine som den
franske Revolutions historiker" (1907) med en paastand om at
han i sin kritik er heltut upartisk; hverken personlig opfatning
eller politiske forskjelligheter har spillet nogen rolle for hans
dom om Taines verk. Ingen som har læst boken vil gi ham
ret. Hans syn paa Taine som personlighet er farvet av solid
antipati2 ; hans fordømmelsesdom over Taine er bestemt paa
forhaand,3 og boken er skrevet for at underbygge denne dom.
Aulard sier etsteds i sin bok at han kjæmper mot Taine
som mand mot mand. Og dette er rigtigere. Planen er at faa
livet av Taines bok, og for at naa det bruker Aulard alle midler,
hele sit overvældende kjendskap til Revolutionens historie, hele
sin opøvede og skarpslepne kritik, og tar endog i en snever
vending tilflugt til knep. Taine har etsteds skrevet om
Revolutionens motstandere: „Fra 1789 har man ved den tvungne
emigration kastet dem ut av landet". Uttrykket er ikke helt
forsigtig; der burde staat „efter 1789". Aulard læser ganske rolig
„i 1789" og kommenterer: L’émigration forcée en 1789! S’il
y eut une émigration volontaire, ce fut celle-là" 4
1 Alb. Mathiez i „Revue d’histoire moderne" 1907.
* Se Kap. 1: Taine avant le livre des Origines, passim; særlig typisk
s. 9, hvor Aulard i en saa selvfølgelig ting som at Taine faar noget personlig
at gjøre med Guizot, Sainte-Beuve og Renan, ser en bevisst plan fra Taines
side for at skaffe sig beskyttere.
3 Se Le Temps 23 juli 1903, i anledning av en indbydelse til at reise
Taine et mindesmerke. Aulard vilde subskribert, hvis han hadde kunnet
indse at Taine hadde hat den ringeste betydning som historiker.
4 Aulard s. 294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
